Indhold

Brands

Schulstad Royal Danish Pastry

Verdens største og bedste sortiment af ægte wienerbrød.

 

Schulstad Royal Danish Pastry er vores stærke varemærke med det største og det bedste sortiment af ægte wienerbrød. Varemærket er kendt verden over for wienerbrødets utrolige lette og sprøde konsistens og fantastiske smag. Wienerbrødsdejen består af 24 tynde lag, der smelter på tungen og giver en helt unik og lækker smagsoplevelse. Vi kalder det "kærlighed ved første bid!"

 

Stolte bagetraditioner lever i bedste velgående

Wienerbrødet er et stykke danmarkshistorie, der går 150 år tilbage i tiden, hvor danske bagere tog ideen med hjem fra Østrig. Med årene blev opskriften forfinet, bl.a. begyndte man at bruge margarine, hvilket gav wienerbrødet sin særlige lette og sprøde konsistens. Denne særlige version af wienerbrødet fik i udlandet navnet "Danish".

 

Wienerbrødet i dag

Vi tilbyder et komplet sortiment af wienerbrød af højeste kvalitet. For os drejer produktudvikling sig om fokus på traditioner og konstant fornyelse, og når vi udvikler nye produkter, anvender vi derfor en kombination af videnskabelig forskning, nye tendenser og teknologier og gamle håndværkstraditioner.

 

Vi tilbyder et fuldt sortiment af wienerbrødsprodukter, og vores absolutte bestseller er Maple Pecan Plait , som sælges i millionvis på verdensplan.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Adresseoplysninger