”Sundhed skal være forbundet med velvære og tilgængelighed”

Citat: Jyta Popik, Projektleder hos Hjerteforeningen

alt ?:

Fedtprocenter, fuldkorn og fysisk aktivitet har været på skoleskemaet hos eleverne på Uddannelsescenter Holstebro i skoleåret 2014/2015. Under projekttitlen Sundere Erhvervsskoler er Hjerteforeningen, Schulstad Bakery Solutions, Arla og en række andre partnere nemlig gået sammen om et initiativ, der skal hjælpe unge studerende på landets erhvervsskoler med at leve sundere. Vi har besøgt Hjerteforeningen til en snak om projektets ambitioner og udfordringer.

Hvad er ambitionen bag dette sundhedsprojekt?

- Vores initiativ på Uddannelsescenter Holstebro er et pilotprojekt omkring sundhedsfremmende aktiviteter på landets erhvervsskoler. Der er en stigende social ulighed i sundheden i Danmark. Det ser vi helt tydeligt på de danske erhvervsskoler, hvor sundheden desværre ikke stortrives. Mange af de unge spiser usundt, ryger og motionerer for lidt. Ambitionen bag projektet har derfor været at hjælpe de unge med at få en sundere hverdag. En ambition, vi deler sammen med de partnere, der har valgt at støtte projektet på forskellig vis.

Hvilke konkrete sundhedsinitiativer har der været i kantinen?

- Schulstad Bakery Solutions og Arla er de samarbejdspartnere, der har hjulpet os med at få sundhed bragt på kantinemenuen. De har i fællesskab sponsoreret en sund og nærende morgenmad til de unge. Brødet har været fuldkornsbrød med lavt fedt- og saltindhold, mens mejeriprodukterne har været de magre af slagsen. Og netop morgenmaden har spillet en helt central rolle i dette sundhedsprojekt. En sund start på dagen er et godt skridt på vejen mod en sundere hverdag, og de unge har været rigtig glade for det initiativ. Udover morgenmadsservering har kantinen arbejdet med at trække de sunde alternativer frem. F.eks. har man placeret frugt og grønt ved kassen i stedet for slik og kage.

”Morgenmaden har spillet en helt central rolle i dette sundhedsprojekt. En sund start på dagen er et godt skridt på vejen mod en sundere hverdag.”

Hvordan har de studerende taget imod initiativet?

- Helt overordnet har de taget godt imod det, men der er ingen tvivl om, at det kræver nytænkning og vaneændring at lære at leve sundt for disse unge. At motionere 45 minutter fast hver dag, at spise en sund og varieret kost og at tænke sundhed ind i sin hverdag helt overordnet, er ikke noget, der bare lige sker med et trylleslag. Vores erfaring fra Uddannelsescenter Holstebro er, at de unge nemmere kommer til en sundere livsstil, hvis sundhed er forbundet med velvære og tilgængelighed. Barren må ikke være sat for højt, og der må ikke være for mange løftede pegefingre. Der skal  succesoplevelser til undervejs for at lykkes med den sunde agenda. Men der er ingen tvivl om, at de unge på Uddannelsescenter Holstebro nu har en bevidsthed og en dialog omkring sundhed, som de ikke har haft før. Og det er en rigtig positiv udvikling.

Sammen om sundere erhvervsskoler

Hjerteforeningen, 3F, Danmarks Lungeforening, Aalborg Universitet, Holstebro Kommunes Sundhedscenter, Arla og Schulstad Bakery Solutions står sammen med Uddannelsescenter Holstebro bag pilotprojektet.

Udover at øge tilgængeligheden af sund mad i kantinen har projektet haft fokus på at integrere motion i undervisningen. Eleverne har også modtaget undervisning i sundhed og forebyggelse af livsstilssygdomme. 

Projektet er finansielt støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Læs mere om projektet her

Har du også gode sundhedstips? Så send dem til thomas.svensson@lantmannen.com. Vi byder alle typer af input velkomne.

Inspiration til Kantiner nr. 1-2016

Vi har sat sundhed på menuen og guider dig til en kantinemenu med masser af vitaminer i vintermånederne.

Få sunde serveringstips, grove idéer til dit brødsortiment og spændende indsigter fra Hjerteforeningen.

God læselyst!

  • Sundhed med stil

    Vi guider dig til vintermåneder, der står i sundhedens tegn.

    Læs mere
  • En sund snak med Hjerteforeningen

    Vi har besøgt Hjerteforeningen til en snak om sunde kantinevaner.

    Læs mere
  • Brød på mærkerne

    Mød et udvalg af vores brød, der bærer Nøglehuls- og Fuldkornsmærket.

    Læs mere
  • Lækre kantineretter med sunde råvarer

    Prøv disse lækre opskrifter - fyldt med sundhed, friskhed og farve.

    Læs mere
Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00