Få lækre tips til stenovnsbagte sandwiches fra Lantmännen Unibake Academy

alt ?:

Sandwich med pulled beef og rødbedecoleslaw

I denne opskrift får vores stenovnsbagte ’Rustic Sandwich, lys’ selskab af lækkert oksefyld og en farverig rødbedecoleslaw.

Det skal du bruge:

Til 10 personer

10 stk. 50000085 Rustik Sandwich, lys
Ca. 1,2 kg. okseklump eller bov
1 dl brun farin
1 løg
1 frisk rød chili
1 spsk. friskpresset citronsaft
5 laurbærblade
5 dl mørk øl
300 gram Philadelphia Light
3 revne rødbeder
½ finthakket løg
1 tsk. vineddike
1 spsk. sød sennep
1 spsk. stærk sennep
200 gram årstidens salat

Sådan gør du:

Pulled beef

Gnid kødet med salt og peber. Blend farin, løg, chili, citronsaft og ½ dl øl til en jævn marinade. Smør marinaden på kødet, og læg det sammen med laurbærblade i en frostpose på køl i mindst 12 timer.

Tag kødet, og læg det i et ovnfast fad sammen med laurbærbladene. Sæt fadet i en kold ovn, og indstil på 110°C. Resten af øllet hældes løbende over kødet i stegeprocessen. Steg kødet i 6-8 timer. Tag kødet ud af ovnen, og træk det fra hinanden med to gafler. Strimlerne blandes med den overskydende stegesky.

Optø brødene 1 time ved stuetemperatur. Kan evt. bages maks. 2 minutter ved 190°C i varmluftsovn.

 

Rødbedecoleslaw

Bland 200 gram Philadelphia med sennep, vineddike og løg. Vend blandingen med fintsnittet kål og revne rødbeder.

Del de afkølede brød, og smør med resten af Philadelphia. Fyld med årstidens salat, pulled beef og rødbedecoleslaw.

alt ?:

Sandwich a la Waldorff med røget svinemørbrad

Vores stenovnsbagte ’Cafébolle’ egner sig perfekt med røget svinemørbrad og fyld af årstidens kål, der både er sundt og mættende.

Det skal du bruge:

Til 10 personer

10 stk. 50000080 Cafébolle
300 gram svinemørbrad i skiver
400 gram bladselleri
3 fed hvidløg
1 dl jomfruolivenolie
Salt og friskkværnet peber
300 gram årstidens kål
75 gram grofthakkede valnøddekerner
200 gram hakkede blå, stenfri druer
3 spsk. eddike
2 spsk. sukker
200 gram årstidens salat

Sådan gør du:

Kål a la waldorff

Rør eddike med sukker, salt og peber. Vend fintsnittet kål med eddikelagen, og tilsæt hakkede valnøddekerner. Marinér kålen i mindst 3 timer på køl.

Optø brødene 1 time ved stuetemperatur. Kan evt. bages maks. 5 minutter ved 190°C i varmluftsovn.

 

Bladselleripesto

Blend bladselleri, hvidløg og olie til en ensartet masse. Smag til med salt og peber.

Del de afkølede brød, og smør dem med bladselleripesto. Fyld med årstidens salat, røget svinemørbrad og kål a la Waldorff.

Se flere af vores lækre sandwichopskrifter her

Stenovnsbagt brød

  • Et sprødt udvalg

    Et sprødt udvalg

    Se et udvalg af vores stenovnsbagte sortiment.

    Læs mere
  • Lad tallene tale

    Lad tallene tale

    Hør, hvad forbrugerne mener om stenovnsbagt brød.

    Læs mere
  • Stenovnsbagt brød kræver tid og skånsomhed

    Stenovnsbagt brød kræver tid og skånsomhed

    Mød vores stenovnsekspert, Henrik Søe Larsen.

    Læs mere
  • Lækker inspiration

    Lækker inspiration

    Få gode sandwichtips til stenovnsbagt brød.

    Læs mere
Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00