Spis rugbrød til – det er sund fornuft

Danskerne efterspørger sund mad. Faktisk drømmer 78% af os om sundere fastfood, mens godt halvdelen ønsker sundere alternativer i f.eks. kantiner og sportshaller. I kan imødekomme det ønske ved at skære ned på lyst brød og op for det fuldkornsrige rugbrød.

 

1. Godt for hjernen og godt for humøret

Rugbrød er rigt på næringsstoffer og livsvigtige mineraler som jern, kalcium, magnesium og zink. Herudover er det en vigtig kilde til B – og E-vitamin, som blandt andet øger hjernefunktionen og holder blodsukkeret stabilt.

 

2. Godt for vægten

Rugbrød er fyldt med kostfibre, der giver en god mæthedsfornemmelse. Fibrene suger vand og svulmer op, så de fylder mere i maven. Personer, der spiser rugbrød, spiser derfor mindre, hvilket både er godt for vægten og for din kantines økonomi.

 

3. Godt for helbredet

Rugbrød indeholder stoffer af gruppen benzoxazinoider, som styrker immunforsvaret, hvilket kan give færre sygedage hos flittige rugbrødsspisere. Desuden viser helt ny forskning fra bl.a. Aarhus Universitet, at de gavnlige stoffer muligvis kan medvirke til at holde prostatakræft i ave og mindske risikoen for brystkræft.

 

Gå efter fuldkornsmærket, økologisk rugbrød, hvis sundhed er en topprioritet i din kantine.

 

 

 

Dyk længere ned i rugbrødet

Vi sætter fokus på rugbrød som hverdagskost og gourmet-spise i en tid, hvor ’sundt’ og ’nordisk’ står øverst på kundernes ønskeseddel.

Bliv klogere på rugbrødets mange muligheder, kom på visit hos TDC’s kantine og få gode tips til smørrebrød.

  • Rundt om rugbrødet: Fra hverdagskost til gourmetspise

    Vejen til kundernes hjerter er brolagt med rugbrød

    Læs mere
  • Spis rugbrød til – det er sund fornuft.

    Danskerne efterspørger sundere alternativer, når de spiser ude. Her er 3 gode grunde til, at rugbrød kan være en del af

    Læs mere
Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00