Bag om brunchen

alt ?:

Vi er taget en tur til Skive for at møde caféejer Rasmus Kjeldsen fra Café Helmuth til en snak om den gode brunch, at ramme målgruppen og at undgå nærighed. Læs med og bliv inspireret.

Hvor vigtig er en god brunch for caféer i dag?

– Vi oplever, at der er en stigende efterspørgsel efter en god brunch. Da vi for nogle år siden introducerede vores brunchtallerken, var vi i tvivl om, hvorvidt der var et marked for det i provinsen. Men vi havde absolut ingen grund til at tvivle. I dag udgør både vores brunchbuffet og vores brunchtallerken en vigtig del af vores forretning.

 

Hvordan vil du beskrive jeres brunch?

– Vi vurderede, at vores målgruppe foretrak en klassisk brunch med alle de elementer, som en brunch med respekt for sig selv bør indeholde: Æg, bacon, små pølser, varm leverpostej, hjemmelavet marmelade, hjemmelavet Nutella, yoghurtprodukter, frisk frugt, osv. Altså en buffet, der kombinerer salt, sødt og syrligt. Men udover disse elementer prøver vi at variere udbuddet for at overraske kunderne positivt.

Brunchen skal se overdådig ud, og smagen skal følge trop

Hvordan gør I det?

– Vi laver små specialiteter baseret på årstidens råvarer. Det kan være, at jeg serverer en melonsalat, når grønthandlerne får gode meloner. Nu nærmer vi os også tiden, hvor de grønne asparges er allermest friske og smagfulde, og så bruger vi selvfølgelig også dem. Årstidens råvarer er bedst og billigst, og ved at tilrette sin menu herefter sikrer man en variation i smagsindtrykkene, der holder kunderne interesserede.

 

Hvad betyder godt brød for en buffet?

– Folk spiser mindre brød til en buffet, end man skulle tro. Derfor er det vigtigt, at brødet har en høj kvalitet. Det skal smage af noget og fylde noget. Vi bruger stort set kun brød fra Schulstad Bakery Solutions, fordi det er kvalitet til en god pris. Vi bruger deres filonebrød, det rustikke mørke landbrød, croissanter, thebirkes og meget mere.

 

Har du nogle gode råd til andre caféejere?

– Man skal kende sin målgruppe. Hos os betyder det i høj grad, at man ikke skal være nærig: Hverken i forhold til kvaliteten af råvarerne eller mængden på tallerknerne. Buffeten skal se overdådig ud, og smagen skal følge trop. Hvis ikke de to går hånd i hånd, så fanger kunderne det hurtigt. Vi har også valgt at lade drikkevarer være en del af prisen, så man kan få alt fra café latte til juice uden at skulle tænke med pengepungen. Det har været en stor succes for os.

 

Mangler du brød til din brunch? Læs mere her


Har du også gode tips til brunch?
Så send dem til os på thomas.svensson@lantmannen.com.
Vi byder alle typer af input velkomne.

Inspiration til Caféer nr. 2-2015

Kun fantasien sætter grænser, når den perfekte brunch skal sammensættes.

Gå på opdagelse i brunchens verden og få masser inspiration, lækre serveringstips og frisk viden.

  • Brunch – det bedste fra to verdener

    Forårstid er brunchtid. Men hvorfor er brunch så populært?

    Læs mere
  • Bag om brunchen

    Kom på besøg hos Café Helmuth i Skive, og hør hvordan caféejer Rasmus Kjeldsen tilbereder den perfekte brunch.

    Læs mere
  • Brunch til de fire årstider

    Årstidens råvarer er bedre og billigere. Få inspiration til, hvordan du kan sæsonbestemme din brunchmenu.

    Læs mere
  • Ingen brunch uden brød

    Fra croissanter og thebirkes til rugbrød og landbrød. Find de rette brød til din brunch.

    Læs mere
  • Søde tips til din brunch

    Lidt sundt og lidt sødt. Se vores video tips til frisk skyr med granatæble og minispandauer med frisk frugt.

    Læs mere
Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00