Giv julen lidt ekstra krydderi

Frisk din julemad op med eksotiske krydderier og smage fra det asiatiske køkken.

Ingefær 

Ingefær giver en kraftig, krydret smag med opkvikkende effekt. Ingefær egner sig særdeles godt til retter, som er fede eller tunge. Rist ingefæren, hvis du vil kæle lidt ekstra for smagen. Du kan fx hakke ingefæren fint og riste den i olie. Hæld det efterfølgende på glas, og kom olie over. På den måde kan ingefæren holde sig længe.

 

Mynte

Mynte har en dejlig, frisk smag, som egner sig rigtig godt til retter, der har søde komponenter. Mynten kan med fordel anvendes i gryderetter eller til flæskesteg.

 

Koriander

Koriander kan give en forfriskende kontrast i retter, der er fede eller tunge. Den let parfumerede smag giver retten et overraskende element. 

 

Lakridsrod/stjerneanis

Lakridsrod og stjerneanis har en kraftig smag, der egner sig godt i gryde- eller grøntsagsretter. Brug det også i syltninger eller i dressingen, som mangler det sidste pift. Både stjerneanis og lakridsrod giver bedst smag, hvis det knuses eller hakkes groft og overhældes med kogende vand inden brug.

 

Thai-bladselleri

Disse mindre selleristænger har en skarpere smag og kan med fordel anvendes i retter med eddike eller sukker. 

 

Limeblade

Smagen af citrus er god til stegeretter og fungerer også godt knust oven på fx flæskestegen.

 

Karryblade

Opnå smagen af karry uden den karakteristiske gule farve. Prøv fx at lave karrysilden i en hvid udgave. Kog eddike-lagen fra sildene op. Tilsæt 1 blad pr. dl lage. Lad den køle ned, og hæld den over sildene igen. Efter et døgn har du en rigtig lækker hvid karrysild.

Inspiration til Caféer nr. 5-2016

Julen er traditionernes tid - især når det handler om julemad. Men du kan let bringe nyt liv til de klassiske juleretter ved at hente inspiration fra det eksotiske køkken.

Vi inspirerer dig til en jul med et asiatisk twist med velsmagende opskrifter, en lækker krydderiguide og et kig ind i hos den vietnamesiske restaurant LéLé.

  • Spice din julemenu op med vores lækre asiatiske krydderiguide.

    Læs mere
  • Prøv vores lækre juleretter, hvor dansk tradition og eksotisk inspiration går hånd i hånd.

    Læs mere
  • Vi har besøgt LêLê til en snak om højtider, anisstjerner og gløgg med hyldebær.

    Læs mere
Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00