Sådan kan du også bruge rugbrød

Få inspiration til alternative retter med rugbrød og servér nærende og velsmagende retter for dine gæster.

En stor fordel ved rugbrød - og brød generelt - er, at det har en udnyttelsesprocent på 100, hvis man blot tænker i lidt alternative brugssituationer.. Rugbrødsrester kan bruge som ingrediens i mange retter, og kan endda bruges til at erstattet en del af kødindholdet.

alt ?:

Rugbrøds-madtærte

Det skal du bruge:

6 skiver tørt rugbrød
3 æg
2 dl hytteost eller cremefraiche
Salt, peber og stødt muskatnød
100 gram hakkede løg, forårsløg eller porre
200 gram groft hakket skinke
50 gram strimlede grøntsager (f.eks. peberfrugt, tomater eller auberginer)
100 gram revet ost

Sådan gør du:

Pisk æg, hytteost/cremefraiche, salt, peber og stødt muskatnød sammen til en jævn masse. Bland løg og kød i, og vend grøntsager i blandingen.

Beklæd en stor tærteform med rugbrødsskiver i bunden, og hæld æggeblandingen hen over. Tærten bages i en forvarmet ovn ved 180°C i ca. 35 minutter. Tag tærten ud, fordel revet ost henover og bag i yderligere 10 minutter.

alt ?:

Rugbrøds-madroulade

Det skal du bruge:

6 skiver daggammelt rugbrød uden skorpe
100 gram Philadelphia cream cheese med urter
300 gram fisk eller kød, plukket eller i skiver

Sådan gør du:

Fordel rugbrødsskiverne på et vådt viskestykke, smør med Philadelphia og fordel fisk eller kød på rugbrødsskiverne. Rulles forsigtigt til en roulade, og pakkes i husholdningsfilm. Opbevares på køl nogle timer inden brug.

alt ?:

Panini

Det skal du bruge:

Franskbrød eller rugbrød i skiver
Pesto
Steg i skiver (rester af f.eks. flanksteak, culotte eller kogt skinke)
Syltede rødløg

Sådan gør du:

Pesto:

1 bdt. persille eller anden krydderurt
3 fed hvidløg
2 dl god olie
100 gram kerner, nødder eller mandler
1 spsk. limesaft
1 tsk. groft salt
En lille smule revet ost
Blend alle ingredienser til en jævn masse.

Syltede rødløg:

4 rødløg
1 dl limesaft eller eddike
1 dl sukker
Skær rødløgene i tynde skiver. Koges op i ca. 2 minutter med de øvrige ingredienser og sættes på køl, indtil de skal bruges.

Smør brødet med pesto. Kom 2-3 skiver kød i, og slut med rødløgene. Rist dem i klaprister ved 200°C i ca. 2 minutter.

alt ?:

Små sammenbagte julerugbrødsboller med chokolade, valnødder og pebernøddekrydderi

Det skal du bruge:

Rådej, f.eks. varenr. 8097 Rugbrød
150 g hakket mørk chokolade med mint- eller appelsinsmag
50 g hakkede valnødder
3 spsk. brun farin
1 brev pebernøddekrydderi
Kerner eller nødder til drys

Sådan gør du:

Ælt alle ingredienser ind i dejen. Del dejen i 30 stykker, og tril små runde boller af dejen. Sprøjt bollerne med lidt vand fra en vandforstøver, og dyp bollerne i kerner eller nødder. Stil bollerne tæt sammen på bagepapir eller i form. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur eller i raskeskab.

Bag dem ved 190°C i ca. 15 minutter.

Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00