På besøg hos Peter Liebs Hus ved Dyrehaven

Mette Markussen er smørrebrødsjomfru på den legendariske restaurant, Peter Lieps Hus, der har serveret god dansk mad for sultne gæster i mere end 100 år. Vi har mødt hende til en snak om smørrebrød, tradition og glæden ved at koge sine egne æg. 

Hvad definerer et godt smørrebrød?

God kvalitet. Ganske enkelt. Det nytter ikke noget at købe en spand færdigkogte æg, en billig mayo og nogle tarvelige rejer. Gæsterne kan godt smage, hvis kvaliteten halter, og de gider ikke betale for noget, som de kunne lave bedre selv derhjemme.

Hvilken rolle spiller brødet?

Det spiller en stor rolle. Der skal altid være et godt stykke brød under. I gamle dage brugte man faktisk helt almindeligt mørkt rugbrød uden kerner, men jeg foretrækker et godt groft kernerugbrød. Rugbrødet behøver ikke blive reduceret til en pålægsholder. Det kan sagtens bidrage med smag og struktur til hele smørrebrødet.

Hvorfor tror du, at smørrebrødet er blevet så populært?

Det er en dansk tradition, som du ikke finder i nogle andre lande. Det er jo faktisk så dansk, som det overhovedet kan blive, og jeg tror, at det tiltaler mange at vende lidt tilbage til de gode, gamle klassiske dyder.

Klar til til en fagsnak om brød?

Kontakt en af vores distrikschefer, som gerne rådgiver om, hvad vi kan gøre for din forretning.

Du finder nemt din nærmeste salgskonsulent, så I kan sætte et møde op med det samme.

Find din salgskonsulent her
Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00