Smørrebrød med æg og rejer
Ingredienser
- 10 skiver Softkerne Solsikkerugbrød - i skiver og bagepose
- 10 stk. kogte æg
- 400 g rejer
- 3 stk. citroner
- 20 stk. cherrytomater
Mayonnaise:
- 2 dl Philadelphia Light
- 2 tsk. hvid balsamico
- ½ tsk. citronskal
- Salt og peber
- Philadelphia Light til at smøre brødet med
Pynt:
- 1 potte brøndkarse
- ¼ bdt. dild
- 150 g baby-mix salat
- Optø rugbrødet og bag det direkte i den lukkede pose ved 100°C i 30 min. Lad brødet afkøle i den lukkede pose.
- Bland Philadelphia Light med hvid balsamico, fintrevet citronskal, salt og peber og kom blandingen i en sprøjtepose.
- Skær tomaterne i kvarte. Skær bunden, toppen og skallen af citronen og skær den i fileter. Pil ægget og skær det i kvarte.
- Anret salaten og de kvarte æg på det smurte rugbrød. Sprøjt et par "dutter" Philadelphia-mayo på, og anret rejerne ovenpå. Kom lidt mayo på rejerne, og pynt til sidst med citronfileter, tomater, brøndkarse og dild.
Anretningstips: Lav en dejlig æggesalat ved at hakke æggene fint og blande dem sammen med rejer og Philadelphia-mayonnaisen.