Grillet øko rugsandwich
Ingredienser
20 skiver rugbrød (fungerer fint med daggamle rester)
500 g frisk tun i tern
10 skiver pepperjack ost eller anden god smelteost
10 skiver lageret cheddarost, eller anden god smelteost
20 skiver tomat
10 g stærk sennep
30 g brøndkarse
Råsyltede gulerødder:
200 g gulerødder i tyndes skiver (fx julienne)
3 spsk. eddike
Salt og peber
- Råsyltede gulerødder: Bland eddike og de revede gulerødderne sammen og smag til med salt og peber.
NB: De råsyltede gulerødder forbliver friske og tilføjer en god surhed til de fede og saltede oste. - Vend tunen sammen med krydderurter, sennep og salt og peber.
- Bag rugbrødsskiverne i 10 minutter i forvarmet ovn. Tag dem herefter ud og kom ost på halvdelen af skiverne. Bag dem herefter videre i 2 minutter – eller til osten er smeltet.
Anretning:
- Læg skiverne med den smeltede ost nederst og læg 2 skiver tomat oven på hver af dem.
- Kom herefter 2 skefulde tun på, top op med lidt lynsyltede gulerødder og en skive ristet rugbrød oven på.
Et par ord om retten fra vores kok:
Ristet eller grillet rugbrød er en ideel måde at bruge sine rester på og samtidig servere en solid måltidssandwich med masser af smag, fibre og fuldkorn - med få ingredienser.
Ingredienslisten er ment som vejledende og inspiration til, at få brugt de rester, man har i køkkenet. Både i forhold oste, fisk og grønt.
Hold øje med det bæredygtige blå MSC-mærket, når du vælger din fisk.