Boeuf Bourguignon med kartoffelbrød
Ingredienser
Til 10 personer
Boeuf Bourguignon
1,5 kg oksetykkam
300 g røget bacon
300 g løg
300 g gulerødder
200 g porrer
1 liter rødvin
1 liter oksefond
100 g mel
300 g perleløg
500 g champignon
Vegetabilsk olie til stegning
Evt. lidt maizena
Kartoffelbrød
600 g landbrød (rådej)
200 g mascarpone
10 små vildmosekartofler
2 stilke frisk rosmarin
5 stilke bredbladet persille
Salt og peber, frisk fra kværn
- Skær kødet i tern á 3x3 cm. Befri det for sener og vend ternene med mel.
- Skær bacon i fine tern og steg dem i en gryde til de er gyldne, 8-10 min.
- Tag dem op af gryden og brun nu kødternene af i baconfedtet, 8-10 min.
- Tag kødet op og tilsæt de grofthakkede løg, gulerødder og porrer. Lad grøntsagerne simre 4-5 min.
- Kom bacon og kødtern tilbage i gryden og tilsæt så rødvin og oksefond, læg låg på, og lad retten simre under låg i 3-4 timer.
- Del dejen i 10 lige store stykker, mas stykkerne lidt ud og smør dem med mascarpone.
- Pil perleløgene og skær svampene i kvarte.
- Steg svampene på en pande i olie ved høj varme, til de er gyldne.
- Tilsæt perleløgene samt 1 dl af væsken fra kødet og skru ned for varmen. Lad det simre et par minutter og hæld det så op i gryden med kødet.
- Snit kartoflerne i tynde skiver på et mandolinjern, og fordel skiverne på brødene.
- Krydr med salt, peber og grofthakket rosmarin.
- Bag brødene 15 min. ved 250°C.
- Smag retten til med salt og peber og jævn evt. med lidt maizena.
- Drys med hakket persille og server med de friskbagte kartoffelbrød til.