Glutenfri vegetar sandwich med chiafrø
Ingredienser
10 stk. glutenfri flerkornsrundstykker
1 bakke ærteskud eller rødbedespirer
200 g glutenfri mayonnaise
Syltede rødløg:
2 rødløg i skiver eller både
½ dl hindbæreddike
½ dl rørsukker
Salt og peber
Vegetarfrikadeller:
500 g bælgede edamame bønner
2 spsk. chiafrø
2 spsk. mandelmel
1 finthakket løg
2 spsk. finthakket persille
Salt og peber
Grillet hjertesalat:
2½ hjertesalat
1 spsk. god olivenolie
½ citron
Salt
- Syltede rødløg: Hæld eddike og sukker i en gryde og giv det et kort opkog. Tilsæt salt, peber og rødløg og lad det trække på køl, mens du forbereder resten.
- Vegetarfrikadeller: Blend bønnerne groft og tilsæt chiafrø, mandelmel, løg og persille og rør yderligere rundt. Smag til med salt og peber.
- Lad bønnefarsen sætte sig på køl i ca. ½ time, og form den så til små frikadeller, som steges på en pande i lidt olie.
- Grillet hjertesalat: Skær stokken af salaten og del den i kvarte.
- Pensel snitfladen med olie, gnid med citron og drys med lidt salt, og steg hjertesalaten med snitfladen nedad på en meget varm grill eller grillpande i få minutter.
- Bag brødene efter anvisningen, og smør dem med mayonnaise. Læg grillet salat på bunden, og fyld op med bønne-frikadeller, syltede rødløg og pynt af med spirer eller ærteskud. Læg til sidst låget på.