Rugsticks og røget fiskesalat
Ingredienser
Til 10 personer
Rugsticks
- 300 g rugbrød skåret i stave ca. 1,5 cm i tykkelse
- 30 g let knust flagesalt
- 2 dl god olie til pensling - fx sesam, valnød, trøffel eller chili
- Hakket friske krydderurter - fx estragon, rosmarin eller timian
- Alternativt kan der anvendes tørret krydderier såsom anis, stødt fennikel, chilipeber
Letrøget fiskesalat
Røget fisk
- 400 g letrøget ørred (gerne hjemmerøget - se fremgangsmetode på rygning til højre)
- 400 g ørred i tern
- 20 g fint salt
- 20 g sukker
- Smuld til røg
Salat
- 30 g groft hakket kapers
- 50 g finthakket rødløg
- 50 g syrligt æble
- Lidt citronsaft
- 50 g høvlet gulerod
- 10 g finthakkede peberrod
- Lidt knust peber
- 1 spsk. eddike
- 1 dl pisket creme fraiche 38%
Pynt
- 10 grønne aspargesbroccoli, blancheret
- 30 g grofthakket dild
Rugsticks:
- Fordel rugbrødsstavene på en bageplade, pensl dem med olie og drys med krydderi, krydderurter og salt.
- Bag dem i en ovn ved 180°C i ca. 15-20 minutter – eller til de er sprøde.
- Lad dem afkøle på en rist til og pak dem evt. ned i en lufttæt beholder, når de er kolde.
Letrøget fiskesalat:
- Bland salt og sukker sammen vend fisken rundt der i.
- Kom fisken i en lufttæt boks og lad den trække på køl i minimum 3 timer
NB: Husk at vende boksen rundt en gang imellem for at fordele lagen godt. - Udblød derefter fisken i koldt vand i 5 minutter og dup den tør med noget papir.
Rygning:
- Til at ryge fisken kan du anvende en smooker – eller du kan bruge en rygebakke eller gn kantine med lidt smuld i det ene hjørne.
- Ved brug af gn kantine skal bakken dækkes til med stanniol og husholdningsfilm for at sikre at den er helt tæt. Brug derefter en brænder, som du placerer under bakken i det hjørne, hvor smuldet er placeret, og ryg fisken i ca. 2-3 min.
- Efter rygning sæt fisken på køl, hvorefter den er klar til brug
Salat:
- Bland alle ingredienserne sammen til en cremet salat.
Anretning:
- Kom salatblandingen på 10 små serveringsglas og anret den afkølede, røget fisk ovenpå.
- Pynt med dild og enderne fra aspargesbroccoli og rugsticks på toppen.