Surdejssandwich med roastbeef og bearnaise
Ingredienser
10 stk. surdejs sandwichstykker
20 skiver roastbeef
150 g årstidens salat
Syltede rødløg
1 stort rødløg, skåret i skiver
½ dl eddike
½ dl rørsukker
Salt og peber
Bearnaise creme
150 g Philadelphia Light
2 spsk. bearnaisepulver
Æble/blomme relish
2 rødløg
3 store blommer
2 store æbler
½ dl. eddike
½ dl rørsukker eller brun farin
1 kanelstang
Syltede rødløg
- Bland eddike og sukker i en gryde og kog det op
- Tilsæt rødløgene og smag til med salt og peber
- Hæld det i en beholder og lad det trække på køl i mindst 2 timer
Bearnaise creme
- Bland Philadelphia med bearnaisepulveret og lad det trække på køl i mindst 1 time
Æble/blomme relish
- Skær rødløg, blommer og æbler i små både eller tern
- Hæld det op i en gryde sammen med eddike, rørsukker og kanelstangen og kog det op ved svag varme.
- Lad det herefter simre i ca. 25 minutter og køl det så af inden brug.
Anretning
- Smør sandwichbrødene med bearnaisecremen
- Fyld på med salat og relish og top op med roastbeef og syltede rødløg.