er blevet tilføjet Lav et katalog Gå til favoritter Luk
Loading...
Tilbage Favoritter Ryd alle
Ingen produkter tilføjet til favoritter
Send katalog til e-mail
Tapas landgangsbrød

Tapas landgangsbrød af surdejsbaguette

- en sprød og smagsrig surdejsbaguette fyldt med hjemmelavet pesto, langtidsbagte tomater, parmesanost og hjemmesyltede rødløg... Perfekt til tapasanretningen eller buffetten.

Ingredienser

5 stk. Surdejsbaguette
200 g cafésalat
400 g lufttørret skinke
200 g chorizo-pølse
200 g brieost

Pesto

1 bundt persille
150 g hasselnødder
2 fed hvidløg
2 dl olivenolie
1 spsk. limesaft
Salt

Langtidsbagte tomater

200 g forskellige tomater, skåret i kvarte
1 spsk. finthakket basilikum

Parmesan-chrunch

200 g frisk, høvlet parmesan

Syltede rødløg

150 g rødløg i både
1 dl frugteddike
1 dl rørsukker
Salt

Opskriften giver 10 tapas landgangsbrød

  1. Langtidsbagte tomater: Anbring tomaterne på bagepapir på en bageplade, drys dem med basilikum, og lad dem langtidsbage ved 80-100°C i 4-6 timer.
  2. Pesto: Blend persille, hasselnødder, hvidløg, olivenolie, limesaft og salt til pesto.
  3. Parmesan-chrunch: Anbring den høvlede parmesan i små cirkler på en bageplade med bagepapir, og bag osten ved 180°C i 8-10 minutter.
  4. Fordel halvdelen af den lufttørrede skinke på bagepapir, og bag skiverne ved 180°C i 8-10 minutter.
  5. Skær brieosten i skiver, fordel den på bagepapir, og drys med rosa peber. Bag osten ved 180°C i 8-10 minutter.
  6. Syltede rødløg: Bland rødløg, frugteddike, rørsukker og salt i en gryde, og giv blandingen et opkog. Lad dem herefter køle af.
  7. Halvér de optøede baguettes, og smør dem med pesto. Rist så brødene i forvarmet ovn ved 180°C i 5-7 minutter, og lad dem køle af.
  8. Anret baguetterne: Fyld de afkølede baguettes med salat, lufttørret skinke, bagt lufttørret skinke, chorizo-pølse og bagt brieost. og server dem i buffetten eller til tapasanretningen.
Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00