True Rustic hotdog
Ingredienser
Royal Durum brød
Sød sennep
Ovnbagte tomater:
8 tomater delt i kvarte
2 spsk. olie
1 tsk. Timian
1 spsk. hakkede basilikum
Salt og peber
Gul, grov ketchup:
6 groft hakkede gule tomater
50 g fint hakkede kaperes
2 groft hakkede fed hvidløg
1 dl æbleeddike
50 g fint snittede løg
2 spsk. honning
20 g hakket rosmarin
Salt og peber
Sprøde løgringe:
1 stort løg (der kan også bruges rødløg)
1 knivspids fint salt til at drysse ud over.
Fremgangsmetode
Find ingredienserne til de forskellige toppings ude til venstre og fremgangsmetoderne herunder. Til denne hotdog anbefaler vi desuden en god krydderpølse og vores Royal Durum brød.
- Ovnbagte tomater: Vend tomaterne i en skål sammen med resten af ingredienserne. Læg dem på en bageplade, og bag dem ved 105°C i min 3 timer. Lad dem herefter køle ned og put dem så i en lufttæt beholder til opbevaring sammen med olie som det dækker tomaterne.
- Gul, grov ketchup: Rist hvidløg, løg og rosmarin af ved høj varme. Tilsæt de hakkede tomater og vend det rundt et par gange. Tilsæt herefter eddike og honning og lad det små simre i 5 min. Smag ketchuppen til med salt og peber og server den helt kold.
- Sprøde løgringe: Skræl løget. Brug et mandolinjern til at skære det i helt tynde skiver, og læg dem på em plade med bagepapir. Drys med salt og bag løgringene i en ovn på varmluft ved 140°C i ca. 30 min. til de er helt sprøde. Lad dem køle helt af, og kom dem i en beholder med lidt køkkenrulle i.
- Saml hotdoggen med brød, pølse og de forskellige toppings!