Proteinrig vegetar sandwich
Ingredienser
10 stk. Sub Sandwichboller
Ærtehumus:
3 dl ærter – friske eller frosne
2 fed hvidløg
½ dl god olie
3 spsk. lime saft
1 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. tahin
1 bundt persille
½ tsk. cayennepeber
Salt fra kværn.
Fermenteret kål:
1 kg af årstidens kål (gerne i forskellige slags og farver)
20 g Læsø salt
Råsyltet rødløg:
2 store danske rødløg
Vineddike
3 spsk. rørsukker
Ærtehummus:
- Blend ærterne sammen med hvidløg, olie, limesaft, spidskommen, tahin, persille og cayennepeber til det har den ønskede konsistent. Smag det til med salt.
Fermenteret kål:
- Snit kålen fint og kom det i en skål sammen med salt. Ælt det godt rundt med hænderne indtil væsken begynder at trække ud.
- Pres herefter kålen ned i rene henkognings glas, så det er dækket af egen væske og lad det stå og trække i ca. 14 dage.
NB: Det er vigtigt, at du åbner for glassene hver dag og presser kålen ned under væsken, der opstår i glasset.
Råsyltet rødløg:
- Skær rødløgene i skiver eller både og fyld dem på glas. Bland vineddike og rørsukker sammen med hæld det over løgene, så de er dækket helt.
Anretning:
- Tø sandwichbrødene efter anvisningen og grill eller varm dem kort.
- Fyld bunden med fermenteret kål, kom rigeligt ærtehummus ovenpå og slut af med råsyltede rødløg og til sidst låget.