Gode råd til at øge glæden ved måltiderne

Vi spiser lige så meget med øjne, næse, ører og hjerne som med munden. Så når madglæden skal skabes, har du en lang række værktøjer. Her er nogle gode tips, som vi har indsamlet fra vores kunder.

 

#1 Skab forventning

Forventningens glæde er den største. Så prøv at skabe interesse for maden ved at tale om den med beboerne og hænge indbydende beskrivelser og billeder op. Giv de småtspisende ældre noget at se frem til.

 

#2 Væk sanserne

Duften af hjemmelavet mad og hjemmebagt brød kan få tænderne til at løbe i vand hos de fleste. For mange ældre vil det samtidig bringe positive minder tilbage om en bedre tid, hvor de selv brillerede i køkkenet.

 

#3 Lav maden sammen

Inddrag gerne beboerne i madlavningen. Det kan vække minder, gøre maden til en positiv fælles oplevelse og skabe en stolthed omkring slutproduktet – den lækre hjemmelavede mad.

 

#4 Giv valgmuligheder

Et godt menukort, en menutavle eller en god dialog kan sikre, at den småtspisende føler sig hørt og får det, han eller hun har lyst til. Mange steder er en ønskeseddel med menuforslag fra de småtspisende til køkkenet også en succes.

 

#5 Skab den bedste spisesituation

Nogle foretrækker at spise sammen, andre alene. For de fleste gælder det dog, at hjemlig hygge fremmer appetitten. Dæk flot op, tænd stearinlys og anret maden lækkert. Lav eventuelt mindre spisegrupper for at gøre det nemmere at hyggesnakke.

 

#6 Imødekom individuelle behov

Småtspisendes appetit følger sjældent et skema. Hvis en beboer bliver sulten midt om natten, så server det han eller hun har lyst til – uanset  om det suppe eller kakao med flødeskum. På den måde hjælper I den småtspisende med at forbinde spisning med noget positivt og lystpræget.

Få mere inspiration til dit køkken her

Bliv klogere på, hvordan du kan øge appetitten ved at vække sanserne, kom på besøg hos den kostfaglige vejleder i Struer Kommune og få masser af inspiration til små retter med stor betydning.

    Kontakt os
    Kontakt

    Lantmännen Unibake Danmark
    Oensvej 28 - 30
    8700 Horsens, Danmark

     

     

    +45 76 28 50 00