Øget spiseglæde

... giver mindre madspild

Madglæde er mange ting, men hos os på Odense Universitetshospital handler det først og fremmest om at indfri en forventning

alt ?:

Kirsten Busch, som er Økonoma med indkøbsfunktion på Odense Universitetshospital fortæller om deres fokus på madglæde for småtspisende og om hvordan madglæde kan mindske madspild.

Vores køkkener ligger langt fra patienten, så det handler meget om at præsentere menuen bedst muligt i ord og billeder. Det handler om at vække lysten til at spise. Når patienterne får serveret det, de har lyst til, undgår vi både underernæring og at smide store mængder mad ud.

Vi har et helt spiseteam, som arbejder specifikt med småtspis­ende patienter. Pt. arbejder vi på at introducere et nyt system til alle vores patienter, der gør det muligt for hver enkelt at vælge sin helt egen menusammensætning via en tablet. Her vil der være billeder af retterne, og det er netop billederne, der skal friste og vække appetit. Udvalget vil være stort, og hvis man f.eks. som småtspisende ikke finder noget på den til småtspisende-sammensatte menu, kan man bare scrolle videre og vælge det, man i stedet har lyst til fra de øvrige menuer. Det, er vi sikre på, vil være en stor succes – ikke mindst for vores småtspisende patienter. 

Vi bruger sæsonens råvarer, så patienten fristes af en stemning og en årstid.

- ... f.eks. når der er friske, danske jordbær, nye kartofler, bestemte krydderurter etc. Der er mange traditioner forbundet med de forskellige årstider og højtider. Dem bruger vi selvfølgelig også, så forventningsglæden, ved at skulle spise noget velkendt, også er med til at vække appetitten. Derudover laver vi meget energiberiget mad – alle hovedmåltider er f.eks. beriget, men på naturlig vis – dvs. f.eks. med smør og fløde. Så undgår vi, at maden smager af ”noget tilsat”. 

Der gøres meget for at gøre spisesituationen ekstra hyggelig – f.eks. serveres pålæg og salater til smørrebrød i skåle af bambus og på dækkeservietter. Det synes patienterne er lækkert, og jeg er sikker på, at udseende øger appetitten.
Derudover serverer vi maden på tallerkner, som i størrelse er en mellemting mellem en middags- og en desserttallerken. Det er mere overkommeligt for en småtspisende patient, og han eller hun får ikke fornemmelsen af altid at levne. Det øger den positive oplevelse omkring måltidet – og når der bliver spist op, bliver der også smidt meget mindre ud. Og med det nye system, hvor patienterne i fremtiden helt selv kan sammensætte det, de har lyst til, vil mængden af madspild blive reduceret endnu mere. 

Vi vil både kunne øge madglæden og mindske madspildet - og det ser vi frem til.

Artikler og gode historier om madglæde

Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00