Lagkage af rugbrød

Fremgangsmetode:

Pisk æg, rørsukker og brun farin til det er en luftig masse. Sigt kakao, bagepulver og kartoffelmel sammen og vend det i æggemassen. Riv rugbrødet og vend det i dejen.

Smør en springform med smør og drys det herefter med sukker. Fordel dejen i formen og bag det i midten af ovnen i ca. 50 minutter ved 150 grader.

Creme:
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland det med en smule af sukkeret og bland vaniljesukkeret med resten af ingredienserne i en kasserolle. Pisk det sammen og varm op under omrøring. Lad cremen koge 1 minut og hæld den derefter i en skål og sæt det så på køl.

Pynt:
Når kagen er afkølet tages den ud af formen og flækkes på midten. Fordel først syltetøj og derefter den kolde creme ovenpå. Umiddelbart inden serveringen piskes fløden til en let skum, som fordeles på toppen. Hak så chokoladen, som tilsidst drysses på toppen af værket.

Velbekomme!

Kontakt os
Kontakt

Lantmännen Unibake Danmark
Oensvej 28 - 30
8700 Horsens, Danmark

 

 

+45 76 28 50 00