Klima

Hos Hatting arbejder vi som den første danske fødevareproducent med klimadeklaration af vores produkter.
Processen for klimadeklarering er lang – det tager op til fem måneder at gennemregne en enkelt variant i sortimentet.

Beregningen foregår ved, at udledningen af drivhusgasser for hvert enkelt step i fremstillingen af varen beregnes – lige fra landbrugsproduktion og transport af råvarerne, fremstilling af brødene, fryselagring af brødene hos grossister og i supermarkeder og frem til bagningen af brødene hjemme i din ovn.Vi bruger den internationalt anerkendte beregnings-standard, EPD (Environmental Product Declaration). Foreløbig har vi regnet på udledningen af drivhusgasser fra Hatting Rundstykker, og flere varianter er under vejs.

Udledningen af drivhusgasser fra 1 kg Hatting Rundstykker svarer til 1,1 kg CO2 . Halvdelen af disse drivhusgasser stammer fra fremstillingen af de råvarer, vi bruger til at bage rundstykkerne af – altså f.eks. dyrkning og formaling af kornet til hvedemel.

Til sammenligning svarer udledningen af drivhusgasser fra fersk brød (altså det du køber på supermarkedernes hylder) til mellem 0,5 og 1,8 kg CO2. At Hattings brød er frossent, gør det altså ikke til et dårligt klima-valg.

I det hele taget er brød en ”klima-duks” – overgået af f.eks. kartofler, æbler og mælk. Den største klimapåvirkning fra fødevarer kommer fra oksekød, ost og rejer.

Hvis man sammenligner med at køre en tur i en gennemsnitlig benzindrevet bil, svarer udledningen af drivhusgasser fra ét Hatting Rundstykke til at køre 400 meter.

Download produkt deklaration (pdf)

Vores ansvar

Læs mere om vores overordnede tiltag inden for klima og miljø.
(På engelsk)

Læs mere om Lantmännen Unibake holdning til bæredygtighed
Lantmännen