Yogaprogrammer med Simon Krohn

Balance er ikke statisk. At leve i balance er at korrigere, når noget er blevet for meget. 5 minutter er ofte nok til at rette op på de små ubalancer, som vi oplever i hverdagen. Schulstad har bedt Simon Krohn om at lave ni 5 minutters yogaprogrammer, som kan genskabe balance på forskellige måder, og vi håber, at det vil komme mange til gavn.

Din krop er klogere end selv den bedste yogalærer. Derfor skal du mærke godt efter, hvad kroppen fortæller dig, når du laver øvelserne. Hvis noget føles ubehageligt eller forkert, bør du springe det over.

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Balance

I dette program bliver din balance udfordret. Det vækker benmusklerne, giver kroppen større stabilitet, fører din opmærksomhed ned i kroppen, og skruer op for livet i kroppen. Det er godt for alle, men for ældre mennesker er det især godt at vedligeholde balanceevne.

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Lænden

Ondt i ryggen er en folkesygdom i Danmark, og for de fleste er det en rigtig god idé at gøre noget for at vedligeholde harmonien i lænden. Hvis du sidder meget ned til daglig, kan man på det nærmeste sige, at du skylder din lænd at prøve dette program.

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Tag en pause

Mange af mennesker lever med foden på speederen og har svært ved at sætte tempoet ned. Det kan være en berusende måde at leve på, men det kan også let blive problematisk. Derfor er det en god idé at vedligeholde kroppens evne til at falde til ro. Selv fem minutter kan være nok til, at kroppen husker at falde ned.

Bemærk: Programmet foregår liggende på ryggen.

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Vejrtrækningen

Vejrtrækningen hænger uløseligt sammen med, hvordan vi har det. Mange af os har desværre for vane at trække vejret anspændt, og det skaber en følelse af uro i kroppen. Dette program er designet til at genoprette harmonien i vejrtrækningen og dermed i kroppen.

Bemærk: Programmet udføres siddende på en stol.

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Meditation

Sindet kan være din bedste ven og din værste fjende. Meditation er en måde at skabe ro indeni og skabe en mere harmonisk relation til sindet. Sæt dig godt til rette, luk øjnene og tag en mental pause på fem minutter.

Bemærk: Programmet udføres siddende på en stol.

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Frisk op

Hvis du føler dig træt og tung i kroppen, er det ofte på sin plads at tage en lur. Nogle gange er problemet dog, at du har bevæget dig for lidt. Hvis det sidste er tilfældet, kan du få gavn af dette program bestående af stimulerende teknikker, der får energien til at bruse indvendigt.
Bemærk: Du skal bruge en væg til programmet

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Skulder/nakke

Flere og flere af os sidder dagligt i timevis foran en computer, og når vi holder pause, kigger vi på telefonen. Det vil næsten uundgåeligt belaste skuldrene og nakken. Med dette program kan du genoprette harmonien i området og forebygge overbelastning på længere sigt.

Bemærk: Du skal bruge en væg til programmet.

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Yoga på stolen

Nogle gange har man behov for at bevæge sin krop, men der er ikke lige tid til at forlade kontoret og finde en træningssal. I så fald kan dette program tage toppen af behovet, uden at du behøver at rejse dig fra stolen.

Please accept marketing-cookies to watch this video.

Gang i kroppen

Kroppen fungerer bedst, når den bliver bevæget og brugt. Det gælder ikke kun bevægeapparatet, men for eksempel også fordøjelsen. Hvis du af en eller anden grund har en dag uden udsigt til motion, kan du lave dette program og holde gang i kroppen.

Om yogalæreren

Simon Krohn (f. 1975) er uddannet yogalærer og bor på Nørrebro i København. Som den første i landet blev han certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. Simon er efteruddannet i kropsterapi og har deltaget i flere sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter både som testperson og som konsulent. Han har undervist yoga, meditation og vejrtrækning i mere end 20 år og er en landets mest efterspurgte yogalærere. 

Schulstad
5-Fibre brød

Få 5 fibre på 5 minutter

Se mere her
Kontakt
Kontakt

Lantmännen Schulstad A/S 

Avedøre:

Hammerholmen 21A
2650 Hvidovre

+45 36 39 71 00

© Lantmännen Unibake 2017 | Schulstad er en del af Lantmännen | Privat Politik

Lantmännen Schulstad A/S / Hammerholmen 21A / 2650 Hvidovre / Tlf +45 36 39 71 00