Hold øje med de nye grønne brødkasser!

Vi er nu startet på udskiftningen af vores traditionelle blå plastickasser med grønne kasser lavet af 100 procent genanvendt plast.  Med dette første skridt på rejsen mod en grønnere profil sparer Schulstad miljøet for 1.400 ton plast, når alle kasser er udskiftet.

Hos Schulstad ser vi dette som et løfte om en grønnere fremtid - og vi går stolte i marken med de nye grønne brødkasser.

Ambitiøse mål for en grønnere fremtid

Med dette initiativ tager vi hos Schulstad det første skridt på vejen mod vores ambitiøse mål om at udskifte 450 ton ny plast med 100 procent genanvendt og recirkuleret plast inden 2025 og at reducere mængden af plastemballage markant.

Udskiftningen af kasserne sker løbende, da de blå kasser har en levetid på ca. 10 år, og det derfor ikke giver mening at udskifte alle 800.000 kasser på én gang. Vi er startet med 13.000 kasser, og forventer at udskifte 50.000 kasser årligt.

”Som Danmarks største bageri er vi meget bevidste om vores ansvar overfor de kommende generationer. Det betyder, at vi udover at bage vores brød af naturlige råvarer også skal kæmpe for miljøet og naturen. Derfor arbejder vi kontinuerligt med nye, miljørigtige initiativer,” fortæller Allan Christiansen, administrerende direktør hos Lantmännen Schulstad A/S.

Den enes affald – den andens grønne guld

Udskiftningen af ny plast med genanvendt, recirkuleret plast betyder samtidig et farvel til Schulstads 800.000 blå brødkasser, som løbende erstattes med grønne kasser af 100 procent genanvendt plast. Hvis farven på de nye kasser virker velkendt, er det, fordi den genanvendte plast i sit tidligere liv var danske, grønne skraldespande. Allan Christiansen er klar til at bryde regel nr. 1 i branding-bogen, og siger gerne farvel til Schulstads blå farve på brødkasserne af hensyn til miljøet.

”Vi har valgt at sige farvel til ’vores’ blå farve på kasserne, fordi miljøet er vigtigere end en farve. Der kan dog gå noget tid, før udskiftningen ses fuldt implementeret ude i butikkerne. De blå brødkasser, der allerede er i omløb, har nemlig en gennemsnitlig levetid på over 10 år. Miljømæssigt er der ikke fornuft i at kassere velfungerende brødkasser, så derfor udskifter vi dem løbende, efterhånden som de blå kasser skal erstattes,” siger Allan Christiansen.  

Kontakt
Kontakt

Lantmännen Schulstad A/S 

Avedøre:

Hammerholmen 21A
2650 Hvidovre

+45 36 39 71 00

© Lantmännen Unibake 2017 | Schulstad er en del af Lantmännen | Privat Politik

Lantmännen Schulstad A/S / Hammerholmen 21A / 2650 Hvidovre / Tlf +45 36 39 71 00

Lantmännen