Søg uopfordret som lagermedarbejder - Horsens


Vi er brødnørder. Med mange års erfaring i at udvikle og bage brød af høj kvalitet.

Brød der mætter den store sult, og wienerbrød der glæder den lille sult. Brød vi spiser alene, brød vi spiser sammen, på farten eller i ro og mag. Brød der skaber madglæde og får milliarder af maver til at smile. Det er det, det hele handler om.

Lagermedarbejder i Horsens

Vores lagermedarbejdere håndterer båndkørsel og servicering af linjer, råvaremodtagelse og udlæsning af færdigvarer, samt kørsel med riechtruck i højlager.

Der vil være oplæring til de forskellige funktioner, men vi forventer, at du har:

  • truckcertifikat. Erfaring med riechtruck vil være en fordel.

  • erfaring med lagerarbejde

Du arbejder struktureret, har ordenssans og gerne et godt humør.

Vi har faste skift/hold - dag, aften, nat og weekend - men fleksibilitet i forbindelse med ferie og højtider er et krav.

Vi forventer, at du som lagermedarbejder har lyst til at give den en skalle og sætte en ære i at løfte opgaverne sammen med dine kolleger. Du kan begå dig i teams både fagligt og socialt. Du bidrager positivt til virksomhedens udvikling.

Du får løn i henhold til Industriens Overenskomst og lokalaftale for Lantmannen Unibake Danmark A/S.

LI-DNI